Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag

tirsdag den 25. maj 2010

De sidste gaver

Her lige dokumentationen for de sidst ankomne gaver :-)

Lidt mere lækkert ønsket uld garn fra Liselotte, dejligt.
DVD'en med Rødder er ankommet på matriklen - så nu er der dømt fjernsynstid.

Vejen til din Drømmehave - fra Karsten, som ikke gider høre mere på mine sukkerier over min manglende have ;-))

Fra Birgitte, 2 nøgler Baby Merino.

lørdag den 15. maj 2010

En begavelse uden lige

Jeg er endnu engang blevet begavet - og så hele to gange på en dag ;-))

Britta har sendt mig hele 3 pakker.... kunne hun mon mærke at jeg ælsker at pakke gaver op .. tihi..
Garn lige i den kvalitet/tykkelse jeg havde ønsket mig. Maskemarkører som kan bruges til de store pinde også - det har jeg også manglet.
Jeg har lige strikket på pind 8 mm, og der kneb det gevaldigt med de markører jeg havde, og da det ikke er sidste gang, at lige den model skal strikkes, ja så kommer markørerne fra Britta som sendt fra himlen ;-), sidste pakke indeholdt en "underlig trekantet stofting"?! - men da fingrene havde fumlet lidt, wupti.... så stod jeg med et lækkert stofnet i hånden - lige til at fylde garn i :-D - så det har fluks fået plads i tasken..... det gælder om at være forberedt på enhver situation - såsom et garnraid i nærmeste garnbutik ;-))

Fra Linda kom en hel kasse fuld af garn ;-), og Linda, det falder helt i tråd med mine ønsker og håb om garn i både farver og størrelser .... :-D - og ikke at forglemme chokoladen....uhmmm .. den skal nydes :-D

Jeg samler på Super Soft / Isagers tilsvarende garn ..... ligegyldigt hvad det hedder bare tykkelsen og kvaliteten ligner.... ;-) 

Jeg har nemlig fået øjnene op for både Isagers opskrifter og/men ikke mindst Annette Danielsens design - jeg synes hun er en pragtfuld kvinde, med et godt design øje til min smag.... 
Alle Annette Danielsens bøger står på min garnbogsreol, og jeg samler garn sammen, så jeg til enhver tid kan gå i skabet og hente garn til den opskrift jeg nu lige har lyst til at strikke .... så derfor er jeg rigtig glad for de gaver jeg har modtaget af min webstrikfødselsdagsgruppe - tusind tak skal I have :-)

torsdag den 13. maj 2010

Hvad er alternativet ?

Tirsdag morgen blev jeg vækket af 4 morgenhæse stemmer i fuld sang .... men hvad betyder lidt morgenstemme når alle 4 har valgt at stå op før nødvendigt, for at glæde mig med morgen fødselsdagssang :-D  .... og i tilgift havde medbragt en lækker stor pakke ....  som uhmmm ... indeholdt lige det jeg havde ønsket mig ... en model Diana... her dog påklædt med en kjole som ældste har købt, hun synes ikke at Diana skulle stå der helt nøgen ;-D
Fra webstrikfødselsdagsgruppen, havde jeg allerede aftenen før modtaget min gave fra Lone, som jeg var til strikkehygge med i Hobro - med formaninger om ikke at pakke op før tid! .... og jeg ventede selvfølgelig .... med spænding, for den var i den bløde kategori :-D
Og se så lige her, pakken indeholdte 4 lækre nøgler Super Soft i en fed blå/jeansblå farve - uhm jeg glæder mig til at strikke i det.


På arbejde det gik, og da jeg kom hjem stod den pæneste buket blomster med et meget sødt kort fra min kæreste søster .... med besked om at pengene var båndlagt til "Rødder" på dvd - og de er bestilt, så nu glæder jeg mig bare til at posten kommer..... husker I Rødder - og Kunta Kinte ??? ... jeg glæder mig til et gensyn med serien, som både min søster og jeg måtte snige os til at se ude fra gangen, når vore forælder sad i stuen og så den :-D
En enkelt pakke mere fra gruppen har jeg hørt er undervejs, og mon ikke de andre 2 også ankommer inden længe :-) ... så er der lidt at se frem til.

I dag har vi så holdt fødselsdag, med hele familien samlet
og også i dag er jeg blevet begavet.
En lækker saltscrub fra BentE og Rasmine. 

Penge fra både min Far & Kirsten og min Mor & Herluf - som skal bruges til et par Japanske kirsebær træer til haven.

Mine svigerforældre og Majbrit & Jannik har virkelig hørt efter i timen ... jeg har længe ønsket mig et nodestativ! Altså ikke fordi jeg læser noder - men selvfølgelig til at holde mine strikkeopskrifter i næsten lodret stilling, når jeg sidder i strikkehjørnet, eller til at bøgerne kan stå på når jeg skal læse samtidig med strikkeriet ... og derudover havde de også hørt mit suk over at jeg manglede de sidste par bøger i Sagaen om Isfolket ... så nu er der dømt ibrugtagning af nodestativ og bøger .... lige om straks :-D


En rigtig hyggelig dag har det været - og glad er jeg for alle besøgene og gaverne - tusind tak for dem alle ..... 

Jeg elsker min fødselsdag! og er ikke et sekund ked af at blive et år ældre - og hvad er alternativet iøvrigt ??

Ha' en fortsat god dag derude.... nu vil jeg strikke og læse ..... tihi...