Nogle af dem er projekter der ikke har nogen bestemt slut dato på sig, og andre projekter ville jeg gerne have haft færdige I sidste uge
1. Sommertop i Ren Italiensk Hør
Modellen er bare ud af hovedet – og ikke som den skal være, så den bliver trævlet op igen og jeg skal finde på noget andet, men jeg ville faktisk gerne have haft den færdig.
2. Camomille I Blackhill Alpaca og En 17/2 Højlandslammeuld
Dette projekt haster ikke, og er hyggestrik der ikke kræver den vilde opmærksomhed.
3. Retstrikkede trøje I Bomuld/Cashmere
Dette garn…. mums!! … en fantastisk lækker blanding af bomuld og cashmere …. jeg strikker som en gal, garnet er lige kommet til Kenneth, og kan købes om fredagen, men garnet kommer slet ikke til sin ret på de cones det er ankommet på, så jeg strikker og strikker og strikker for at få et færdigt resultat at vise frem …. og sidder at savler samtidig med, for garnet har det bedste fra begge kvaliteter.
Uhmm jeg glæder mig til den bliver færdig
4. Regnbuesjal I Blackhill Højlandslammeuld
Dette er også et af de projekter der har en åben slut dato …. det er et projekt jeg fik inspiration til mens jeg gik på arbejdet og kiggede på alle de farver der er i Højlandslammeulden …. så jeg samlede en større garnblomst og en bundfarve …. og lige nu er jeg kommet så langt:
5. Morgenstund fra Annette Danielsen I Knoll Supersoft
Hvorfor er det lige at jeg gør det igen igen…. altså strikker på pind 3 til mig selv – det tager jo en “krig” når det er til mig selv
men jeg er cirka halvvejs … så inden efteråret, så er den nok også klar.
6. Cardigan I en Babyalpaca fra Ingeborg
Det er efterhånden et par år siden at jeg gik igang – også på pind 3 og den har så ligget stille siden …. men drømmen lever endnu, eneste minus er at det garn kildrer I næsen noget så skrækkeligt.
7. Sweater i Blackhill Lammeuld
I juleferien strikkede jeg en sweater til yngste datteren, og det var en succes som gerne måtte gentages, så fluks gik moderen igang igen, men ….. gik så istå fordi alle de nye garner der liiiige skulle prøves af på arbejdet …. men den bliver også færdig inden efteråret, og så må jeg håbe at datteren stadig har lyst til gå I Mors hjemmestrik
8. Dobbeltstrikket halstørklæde I Baby Camel
Tjaeee jeg kom da igang, og prøver at strikke kaffebønner – det er kræver lidt at få diagrammet til at passe.
9. Retrosweater I Rustik
Det her er den fedeste babysweater, men jeg gik liiige istå
Garnet er lidt specielt at strikke i pga den elastisitet, men for hulen da hvor bliver det blødt. Det er til gemmekassen, der kommer nok børnebørn eller andre småfolk at give den væk til engang