Viser opslag med etiketten Færdig strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Færdig strik. Vis alle opslag

tirsdag den 6. december 2011

Badeværelsesmåtte & Halsrør


Lige nu strikker jeg til Louise - et halsrør der kan vikles omkring et par gange - billedet er til for at Louise, som bor i den sydlige del af landet, kan se om det er noget i den stil hun vil ha.
Garnet er Symfoni fra Drops - så lækker lækker blød, og kradser ikke det mindste :-D
Her vender billedet også forkert...... ??? (håber du kan fornemme alligevel Louise)

 Ældste datteren er for længe siden flyttet hjemmefra, sammen med svigersønnen. For nylig flyttede de i en anden og større lejlighed, og mangler lidt til gulvet på badeværelset ..... det bliver en måtte hæklet i Zpagetti... hæklet med nål 6mm - så den bliver hård og fast ...


Jubiii ... det vender rigtigt - er taget samtidig med de to andre ... fatter stadig intet ?


tirsdag den 26. januar 2010

Overspringshandlinger - også her !

Åhhh! mit hovede tumler, tumler med en rigtig dum sag, som giver søvnløse nætter nat på nat. Det tapper mig fuldstændig for energi, selv ikke motionscenteret kan hjælpe på den sag.

Måske jeg bare skulle få skrevet det svar tilbage, så det kan komme ud af verden - men fuck, hvor gør det ondt at blive "røvrendt" arbejdsmæssigt af det der skulle forestille at være en hjerteveninde, og mere ondt gør det at skulle rode op idet igen.


Men der er ingen vej udenom mere, når ikke engang strikketøjet kan aflede tankerne, så er der vist kun een ting der hjælper - "ta tyren ved hornene" og svar på brevet!!


Men de sidste dage har så til gengæld budt på strikkeri, og færdiggørelse af samme.

Strømper til Fru Bilskov :-) åhhh det lunede :-) ... for 2 år siden strikkede jeg 6 par strømper til mig selv, og nu er der kun 2 par tilbage som der ikke er slidt helt hul i, så nye måtte der til.




Ballonkjole i dominotern fra Karen Noe, denne udgave er dog strikket i SilkBloom Fino fra BC Garn, i en mørkelilla farve. Den mangler kun at få sidesømmen syet sammen, men det kræver lys til mine øjne, og det har der ikke været nok af, men måske det bliver i  dag - solen skinner her i det nordjyske :-)
 


Så er "nissehuerne" også blevet færdige - om det er for sent, eller jeg er tidlig på den - det må være øjnene der ser ;-) - startet i november blev de ihvertfald, og nu er de så både valkede og helt færdige.

Opskriften er hjemmelavet og skrives ned på et tidspunkt.


Futterne har været længere undervejs, 1. futte/støvle blev strikket mens jeg stadig havde butikken. noter havde jeg heldigvis skrevet ned, og i sidste uge fik jeg så taget mig sammen og fik strikket den 2. futte/støvle. 



Men ØV - de er ikke lige store, hvilket jeg selv er skyld i.
1. det er ikke fra samme garnnøgle de begge er strikket.
2. jeg kan da ikke huske hvor stramt jeg holdte igen på garnet sidste år!!
Nå men det var så prototypen ;-) - og heldigvis er forskellen ikke større end at jeg kan bruge begge to, og så må jeg jo strikke et nyt par til mindste, der mangler dem i skolen.

Men jeg er vilde med dem fordi de fungere som støvler, og altså varmer op omkring ankelen, og der er plads til at cowboybukserne kan være inden i - de bliver et hit, er jeg overbevist om :-).
Opskriften grifles også ned engang inden næste vinter.


Sidst er der så yngstes bolero, som er udsprunget af den som ældste købte i sommer. Den er strikket i et garn fra lageret ;-) - der er købt hos BC Garn engang for længe siden.
Selve kroppen er strikket på MyRock'en, men ribben er strikket i hånden. Yngste er glad, for lige nu ligger bolero'en i maskinen og straks er den klar til brug.


 

tirsdag den 19. januar 2010

Alpehue opdatering

Sådan blev mit udgave af Alpehuen - en ensfarvet neonpink sag :-)
 

 Mindste står model - og havde ikke noget i mod det den dag ;-)

F A K T A B O K S :
Design: Alpehue af Lone Fournaise
Garn: Kauni 8/2 100% Uld
Farve: Neonpink, LL
Mængde: 75 gram
Pindestr.: 3,5 mm Knit Picks Harmony
Str.: One Size
Hot or Not: Hmmm... den er fin nok, men mit hoved egner sig ikke til modellen, og både ældste og yngste mener at de har huer nok! - som om man kan få for mange ;-))