Jeg er også blevet færdig med Gåseøje af AnnetteD, opskriften er i hendes sommerbog.
Den er strikket i et dejligt Hørgarn fra Garnudsalg.dk, er strikket i største størrelse, og har fulgt opskriften (næsten) til punkt og prikke... jeg har valgt at strikke rundt, fra ærmegabet og nedefter. Jeg valgte også at lave dobbeltopslagning, så jeg ikke skulle til at samle masker op ved start på forstykket - det gør jeg nok igen en anden gang :-)
Jeg er tilfreds med blusen, og kan passe den, selv om jeg er lidt større end L, eneste minus er, at halsudskæringen er ALT for dyb - altså jeg gider ikke vise patter frem! Så hvad der lige er gået galt der, det vides ikke, men jeg skal på en eller anden måde have lavet en kant rundt, som kan gøre udskæringen lidt mindre.
Måden der laves skrå skuldre på passer heller ikke til Fru Bilskov - men det, og så længden på blusen kan skyldes at det er et andet garn end originalt, så ingen klandring til nogen for det - den hænger på egen regning ;-)
Jeg har brugt 213g Hørgarn til blusen.
Næste gang overvejer jeg om jeg skal prøve at strikke den i dobbeltgarn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.