fredag den 27. april 2012

Strikkes det gør der...

Jeg vil lige, for min egen skyld, prøve at få opdateret mit færdige strik ..... det er jo blevet til et par timer i sofaen siden januar.

Snemand

I efteråret 2009 var jeg i gang med en trøje til en tidligere venindes barnebarn, trøjen blev ikke færdig den gang, og har ligget i skabet siden, men da jeg trængte til at få ryddet op i mine projekter, så røg den med projekt færdiggørelse.


Ingen af os synes den skulle være hvid - så det blev en lilla snemand :-)

Den ligger nu på lager til en dag, hvor der kommer en modtager af den.

Strikket i: Smart og Funny fra .....
Str.: 1-2 år

Hættejakke

Til samme modtager var jeg også i gang med en cardigan fra en tussegammel opskrift .. 

et Burda Special... der er omkring 20 år gammel, hvor fra jeg fik en farve kopi af opskriften, som jeg den gang skulle strikke til en venindes datter. ... det var den gang hvor en farvekopi ikke var noget man selv lige lavede hjemme, men måtte til kontorforsyningen og betale 40kr for een kopi ... det er blevet andre tider nu :-)

Jeg var kommet halvt igennem opskriften, og så fik den også hviletid indtil nu, hvor jeg så opdagede at jeg både havde for lidt garn, og at jeg havde byttet op på 2 snoninger - så ergo blev den trævlet op.
Men opskriften er jeg lidt vild med, så ind på lageret for at finde garn det passede til opskriften, og vupti her er Hættejakke strikke i Pura Lana


Strikket i: Pura Lana fra Gepard Garn
Str.: 86/92 cl


Hættebluse

I samme garn og farve kom også denne Hættebluse af pindene for ikke så længe siden


Strikket i: Pura Lana fra Gepard Garn
Str.: 6 måneder

Elvira

Jeg er gået total i børne/babystrik mode - næsten.

Det er bare så nemt at sidde med, hurtigt at strikke færdigt, og så har jeg nået den alder - eller min store datter har, hvor jeg måske bliver beriget med børnebørn inden for overskuelig fremtid. 
Jeg skal være mosterbedste til efteråret, hvor min nevø og kæreste skal have deres første barn.
Og så har jeg mødt det yndigste lille pigebarn, med de lækreste blå øjne ...... så der røg lige en Elvira på pindene




Strikket i: Blackhill fra garnudsalg.dk i farve Atlanterhav (farven ligner ikke på min skærm)
Str.: 2 år

1 kommentar:

  1. Rart at høre fra dig igen, og høre det går fremad. Forhåbentlig kan jeg snart se dine ting irl

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.